Nyhedsbrev
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon:28 80 05 53

Send os en e-mail
Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Glasperler

Der er ingen varer

Traditionelle glasperler i forskellige størrelser, farver og mønstre. Perlerne er meget populære især blandt Akan (Elfenbenskysten og Ghana) og Krobo folk (Ghana). Glasperler bæres som almindelige smykker, ved festligheder, fødsler m.m.

Glasperler fremstilles af genbrugsglas fra flasker og andre glasgenstande efter gamle håndværkstraditioner. Til fremstilling af gennemsigtige perler knuses glasset i små fragmenter som hældes i lerforme med huller. I hullerne er der anbragt et strå der afbrænder ved smeltning af glasset og efterlader sig et hul til trækning af perlerne på bomuldssnore. Perlerne "bages" i traditionelle lerovne ved 850 - 1000 grader i 30-45 minutter.

Glasset til farvede perler stødes i en metal morter og sigtes for at få et meget fint pulver som hældes i lerforme med huller, hvor der er anbragt et strå. Strået afbrænder ved smeltning af glasset og efterlader sig et hul til trækning af perlerne på bomuldssnore. Perlerne ”bages” i traditionelle lerovne ved 700-800 grader i 20-30 min. og afkøles langsomt i formen i ca. 1 times tid for at undgå revner. Efter afkøling håndmales perlerne med en masse lavet af farvet glaspulver og vand. Derefter får de endnu en tur i ovnen så farven sætter sig permanent. Det sidste trin i processen består i vask og polering af glasperlerne ved at gnide dem kraftigt med vand og sand på en glat sten.